Carhartt
De fleste har gennem tiden fået kendskab til tøjmærket Carhartt, der nok mest er kendt for deres flotte jakker i god kvalitet. De er mest populære hos mændene, men har efterhånden også vundet større og større indpas hos kvinderne. Det er forståeligt, da især deres vinterjakker rammer en bred målgruppe ved at have god funktionalitet og lækkert design. Med en Carhartt jakke kan man holde varmen i alt slags vejr – det er en stor fordel, når man lever i et land som Danmark, hvor man aldrig ved, hvilket vejr man står op til.
I de næste par afsnit fortælles der om Carhartts historie, deres nye kollektion, og hvor det er mulig at købe Carhartt billigt.
Historie
Tøjmærket Carhartt stammer fra USA og blev skabt i 1889 af Hamilton Carhartt. Carhartt tøjet var oprindelig designet som slidstærkt og praktisk arbejdstøj såsom overalls, jakker osv. Men har senere udviklet sig til mere og mere at omfatte modetøj, især indenfor skaterverdenen. Virksomheden startede ud med fire symaskiner og fem ansatte, og i dag er firmaet verdenskendt og sætter nye standarder især i street- og skaterkulturen. Deres jakker og ikke mindst vinterjakker er et kæmpe hit på verdensplan, og der er stor efterspørgsel på de kraftige jakker. Ved terrorangrebet d. 11. september 2001 donerede Carhartt flere tusinde overalls til redningsarbejderne ved World Trade Center. Det er ikke blot et tøjmærke med ambitioner, men også med ansvar og omsorg.
Kollektionerne
Carhartt kommer hver sæson med en ny kollektion, der tager udgangspunkt i det praktiske og slidstærke materiale. I 2011 har de valgt også at tage udgangspunkt i deres fortid, og dermed gøre jakkerne mere retro-inspirerede. Carhartt vinterjakkerne skiller sig ud fra andre jakker, idet de har en spændende fortid, der giver designet det sidste touch. Jakkerne findes ikke i ét bestemt design, men findes i mange forskellige modeller og farver, der skifter fra år til år.
Hvor køber man Carhartt?
Der findes ikke mange forhandlere af Carhartt rundt om i landet, men hvis man søger på nettet, finder man en del steder, hvor Carhartt jakker sælges billigt. Er man heldig, vil man også ofte kunne finde vinterjakker fra Carhartt på tilbud på nettets mange onlineshops, og man vil kunne gøre et godt køb der.
