Dunjakker

Written by admin on april 14th, 2013

I 1910 blev den første jakke med gåsedun produceret i det nordlige Finland. Jakken var lavet af læder og foret med uld. Under ulden var dunene lagt ind i små lommer, som var placeret rundt om på hele jakken. Om end jakken var en anelse primitivt produceret, viste den sig hurtigt at være et ekstremt godt værn imod den kolde finske vinter.

Dunjakkekonceptet var dermed født. Der skulle dog gå mange år, før dunjakkerne begyndte at blive anvendt andre steder end i de arktiske ødemarker. I slutningen af 1960’erne fandt de første dunjakker vej til almindelige tøjbutikker i USA, og de blev hurtigt et hit. I midten af 1970’erne havde dunjakken også introduceret sig selv til det europæiske marked, og her gik det også forrygende med afsætningen af de populære jakker – paradoksalt nok var salget især højt i sydeuropæiske lande.

Indtil midten af 1980’erne havde enhver tøjbutik med respekt for sig selv dunjakker i vintersortimentet. Men fra 1985 begyndte dunjakkens deroute. Dunjakkerne var simpelthen blevet umoderne, og helt indtil slutningen af 1990’erne stod salget af dunjakker i modetøjsforretninger i Europa og USA næsten helt stille, dunjakken som vinterjakke var ude for en stund.

I slutningen af 1990’erne kom dunjakketendensen lidt igen, men døde af uforklarlige årsager kort tid efter igen. Dunjakkens virkelige renæissance er imidlertid kommet her i slutningen af 00’erne. Med mærker som Canada Goose, Moncler, The North Face, Helly Hansen, Peak Performance og Parajumpers er dunjakkerne blev fashion igen til stor glæde for alle der kan lide at holde varme og se godt ud imens.

Leave a Reply